Ordensregler

Ordensregler i ejerforeningen


Det er enhver grundejers pligt at medvirke til skabelse af rolige og rekreative forhold inden for grundejerforeningens område.


Støj

Hvis der anvendes radio, båndoptager og lignende i det fri eller ”indenfor murene” for åbne vinduer/døre m.v. bør dette ske, så det ikke generer naboer. Frembringelse af unødig støj, f.eks. unødig kørsel med knallerter, hundeglam og lignende må ikke finde sted.


Plæneklipning og anden arbejdsstøj

Benyttelse af plæneklipper med eller uden motor, motorsave og andre støjende maskiner skal ske med behørig hensyntagen til naboer.


Græsslåning/ukrudtsbekæmpelse

Det påhviler den enkelte grundejer jævnligt at slå sin græsplæne. Hver enkelt grundejer er ligeledes pligtig til at slå græsrabatten (fællesareal mod vej) ud for sin ejendom. Denne skal i sommerhalvåret slås minimum hver 14 dag.


Haveaffald

Haveaffald i større mængder, som virker skæmmende for området og som tilholdssted for eventuelle skadedyr, skal straks fjernes af grundejeren.


Antenner og paraboler

Det er muligt at tilslutte sig det fælles kabelantenne anlæg. Som følge heraf er det ikke tilladt at opsætte antenner eller paraboler på ejendommene.


Afbrænding

Afbrænding af haveaffald må ikke finde sted i foreningens område.


Trafik

Der skal vises hensyn til børn og fodgængere. På vejene i området må hastigheden ikke overstige 40 km/t. Knallertkørsel er forbudt på stierne i foreningens område.


Parkering

Skal ske på de enkelte grunde, hvor der som nævnt i Lokalplan 15.66 skal være plads til mindst 2 biler. Gæsteparkering skal i videst muligt omfang ske på de dertil indrettede pladser.

Parkering af lastbiler over 3½ tons må ikke finde sted i området. Parkering af campingvogne må ikke finde sted på veje og fællesarealer.


Hunde

Hundeejere skal stedse have opsyn med deres hunde og eventuelle efterladenskaber skal straks fjernes af hundeejeren.


Godt naboskab

Et godt naboskab/sammenhold er at observere, hvad der sker i området, herunder ”naboovervågning”.



Gilleleje d. 7. marts 2003